top of page

Bondegård

Langebjerggård er det ideelle sted at holde bondegårdsferie. Hvis du vil have rigtig landidyl på er Langebjerggård en bondegård med mange muligheder.

Bondegårdsferie

Gården som kan spores tilbage til starten af 1600 tallet er en af de få oprindelige lukkede firlængede gårde der er tilbage i Danmark, så du vil kunne få associationer til Morten Korch og de gode gamle dage.

Om det er få dage eller en uge, så vil I finde ro med det samme uden forstyrrelser af andet end fuglekvider og lydene fra vores dyr.

Dyrene på gården vi har på nuværende tidspunkt: To hunde, to katte, en masse får, mange kaniner, masser af høns og kyllinger. Der er stort set fri adgang til dyrene, så der er rig mulighed for børnene for at kæle med dyrene og være med til at fodre. 

Ferielejligheden er med udsigt til Alleshave bugt fra køkken og badeværelse. De 2 værelser ligger ud til den hyggelige gårdplads.

Lejligheden er indrettet i en af længerne hvor den oprindelige bondegårdsstil er forsøgt bevaret. Med udsigt over markerne er der anlagt en lille legeplads med gynger, rutsjebane, trampolin og bålplads, her er der også muligt at nyde sine måltider når vejret er til det.

Fra gården er der 300 meter ud til Alleshave bugten.

Kun 2 km fra gården ligger Vesterlyng, et stort fredet naturområde hvor der også ligger en af de bedste og mest børnevenlige badestrande i Danmark, flot beliggende ud til Sejerø Bugten med udsigt til Nekselø og Sejerø.

Får

I vores store eng går vores spælsaufår, de går ude hele året og græsser vores naturområde, vi får både uld og kød fra fårene.

Spisekaniner

Vi har også kaniner for kødets skyld, det er nogle helt andre en de små nuttede, Dansk hvid landkanin som er en stor hvid kanin.

Høns og Kyllinger

Vores høns og kyllinger er primært La Bresse med et par blandede æglæggere der lægger grønne og røde æg.

Kælekaniner

Vi har et mindre hold af dværgkaninger der er et mix af angora, løvehoved og alm kanin, de er håndtamme og nemme at kæle med

LBG-logo.png
bottom of page